Buske Nord og Syd

områdets historie

Ved de arkæologiske forundersøgelser i udstykningerne er der fundet enkelte stolpehuller og gruber hvor der har været tilberedt mad i oldtiden. Så her har været mennesker siden, men ikke større bosættelser, de har levet længere nordpå og nærmere kysten. (Se mere: Buske Nord, Buske Nord Etape II og Trebiens alle) Området er landbrugsjord udstykket fra gården Buske, som tilbage i midten af 1800-tallet var et helt lille samfund med storlandbrug, bryggeri, brændevinsbrænderi, købmandshandel, bageri, kro og teglbrænderi.  Der var et omfattende bygningskompleks og over 50 faste beboere. Det hele ejet af købmand, kroejer og proprietær Peter Heinrich Theodor Trebbien (havde ejendommen i 11 år) – senere af Kjærsgård, som begge så nødvendigheden af at flytte aktiviteterne til Hvalsø by, da jernbanen til Kalundborg kom i 1874. Han stod for opførelsen af Hotellet med kro og købmandshandel. Hvilket stadig kan ses på bygningen ved rundkørslen. Så vores vejnavne stammer fra tidligere ejere af Buske, selvom der er mange stavemåder i kilderne – Trebin, Trebien, Trebbien, Kjærgård, Kjærsgaard mm.

Buske Bryggeri

Gården var i nyere tid ejet af Erling Dyregaard-Jensen, far til Birgitte Dyrgaard Boesen som har stået for udstykningerne. Faderen havde fået en aftale med den daværende Hvalsø kommune om at måtte udstykke arealerne mod at acceptere en påtænkt omfartsvej omkring Hvalsø over Buskes jorde, som dog aldrig blev til noget, men udstykningerne kom. Af de lokale kaldet ”Gyllehaven” (avisartikel fra Folk og Fæ i Hvalsø, maj 2006) pga. svineproduktionen på Buske. Svineproduk-tionen blev nedlagt i 2008.

Udstykningen var oprindelig en del af den 1132ha store Nørre Hvalsø - Kisserup fredning, der beskytter et stærkt varieret kulturlandskab med velbevarede træk tilbage fra 1700-tallet med mange diger, levende hegn, enge, moser og småsøer. Fredningen blev gennemført i 1980 og samtidig blev omfartsvejen omkring Hvalsø afvist.  Buske udstykningen blev imidlertid udtaget af fredningen i forbindelse med lokalplanlægningen. Skelhegnet langs stamvejen på Kjærgårds Vænge er fortsat en del af det fredede areal, og beskytter parken mod indkik mod bebyggelsen. Se mere. Fredningen indgår i dag endvidere i Nationalpark Skjoldungernes Land, således at skelhegnet på Kjærgårds Vænge tillige indgår i Nationalparken. Se mere.

Nordvest for Buske lå en del af den gamle jernbanestrækning mellem Hvalsø og Frederikssund, som var planlagt til at køre fra Næstved til Frederikssund (og helt til Hillerød). Banen var optaget på 1908-jernbaneloven, men var lang tid om at blive til noget. Der blev kørt fra Hvalsø og til Frederikssund i perioden 17. november 1928 til 14. maj 1936. (kort)Der er flere teorier om grundene til banens manglende succes, bl.a. svigtende passagertal og godstransport, dårligt materiel og endeløse forsinkelser. Men givet er det, at København var ikke interesseret i at godstrafikken fra Norge og Sverige skulle køre udenom hovedstaden. Så dygtigt politisk lobbyarbejde tog endelig livet af banen. Jernbanen har dermed rekord som den banestrækning, der har eksisteret i kortest tid i Danmarkshistorien. Skinnerne blev flyttet til Jylland og broen over fjorden til Frederikssund blev flyttet til Limfjorden, hvor den stadig er i brug.

Broen over banegraven er nu en del af Trebiens alle. Allerede ved anlæggelsen sikrede DSB sig mulighed for at gøre jernbanen dobbeltsporet, så der er tinglyst ekspropriationsklausuler på grunde (mod nordvest) der støder op til den gamle bane! Banegraven har i en periode været brugt som skydebane bl.a. for hjemmeværnet..

Søen nord for Bentsensvej er opstået hvor den tidligere ”Buske tørvemose”, senere ”Bentsensvej fyldplads” lå. Her har der siden før første verdenskrig været gravet tørv til opvarmning. Et hårdt og slidsomt arbejde for både børn og voksne. Tørvegravningen her og i søerne på Gundestedgård fortsatte frem til slutningen af anden verdenskrig, så hullet har været dybt.  Nogen siger at den er 7-8m, lokale ildsjæle har dog i 2020 foretaget en lodning af søen med lidt andre resultater, se mere her.